Cpr-numre lå frit tilgængeligt på Google i Kombit-dokument
ROSKILDE: En række borgeres personfølsomme oplysninger som CPR-numre, navne og adresser har indtil tirsdag i denne uge ligget frit tilgængeligt på nettet i et offentligt pdf-dokument. Det har kun krævet en simpel Google-søgning og et par klik med musen for at få adgang til oplysningerne, skriver Version2, der har opdaget problemet.
Ifølge mediet figurerer 38 Roskilde-borgere i dokumentet, som er oprettet og uploadet af kommunernes it-fællesskab Kombit. Materialet drejer sig om alt fra cpr-numre og adresser til oplysninger om personernes sager i kommunen - fx sager om fleksjob, p-afgifter, biblioteksregninger, tilbagebetalingspligtig hjælp og ejendomsskat.
Oplysningerne har ifølge Version2 ligget frit tilgængeligt på nettet siden marts 2015 i en vejledning til kommunale medarbejdere om, hvordan de kan skabe et overblik over sager og rydde op i dem ved hjælp af sagsbehandlingssystemet KMD Sag. Men i dokumentet lå skærmbilleder med overstregede personfølsomme oplysninger, som blev tydelige, hvis skærmbillederne blev kopieret over i et Word-dokument, skriver mediet. Kombit har nu lukket den offentlige adgang til oplysningerne.
thb
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.